Fra jord til bord i Dragør: Gårdsalg og selvpluk hitter

Grønsagsavlerne i Dragør siger, at de kunder der kommer hos dem, kommer fordi de vil have friske grøntsager og frugt, og det forventer de at få på gården eller ved boden med grøntsager. Eller som en kunde ved Ribers gårdsalg på Møllegade sagde i sidste uge: ”Det er friskere, og så er det jo hyggeligt”. Hans på gården Raagaardsdal føjer til ”at nogle forældrene der kommer her med deres børn, de vil vise børnene at jordbærrene ikke vokser i supermarkederne.” Og noget lignende oplever Neel på Seerupgård på Fælledvej, nemlig at ”børnefamilierne vil ud og se hvor grøntsagerne kommer fra.” Og så synes børnene at det er god oplevelse selv at høste grønsagerne.

Af Jens Breinholt Schou

I første uge af juli i år besøgte jeg nogle af de grøntsagsavlere der er tilbage på Amager – efter at Københavns Lufthavn og boligbyggerier i løbet af 1900-tallet har ædt resten af øens gartnerier.

Plukselv ærter og jordbær

Først gården Raagaardsdal på Nordre Dragørvej. Her har Hans i en del år haft jordbær og ærter til selvpluk på gårdens marker, og han har altid flere jordbærsorter på markerne. Og Hans oplever at en del kunder er opmærksomme at jordbær ikke bare er jordbær, men spørger til hvad han kan tilbyde af sorter. Hans kunne sådan set godt have tænkt sig at jeg havde skrevet den her artikel nogle uger før, for det er ved at være slut med jordbærrene for i år. Men han har da jordbær og ærter til selvpluk på markerne næste år igen, siger han.

Raagaardsdal på Nordre Dragørvej. Foto: Jens Breinholt Schou

Dine tomater smager jo af tomater

På Kirkevej, i læ af Slørvej har Dimmer solgt grøntsager gennem flere år, frugt og bær fra en bod. Tidligere har hun bl.a. haft en bod ved Nordre Væl ved Kongevejen i Dragør. Grøntsagerne dyrker Dimmer sammen med Jørn på deres gård på Fælledvej, og hele deres havebrug er langt an på salg ved boden. Herfra sælger Dimmer f.eks. kartofler, jordbær, spidskål, blomkål, løg, salater, tomater og forskellige krydderurter. Dimmer oplever at de kunder der køber i boden kommer fordi de oplever at grøntsagerne smager af noget, f.eks. har en kunde sagt: ”Dine tomater, de smager jo af tomater. Hellere springe tomaterne over når det ikke er sæson for tomater mere”. Og så er der ifølge Dimmer sket noget med os forbrugere, mad skal ikke bare være nemt, det skal altså smage af noget. Og hun oplever at unge godt nu vil betale hvad det koster at købe lokalt, selv om unge generelt køber mindre lokalt fordi det ofte er lidt dyrere end i supermarkedet.

På Kirkrvej, i læ af Slørvej, kan man købe grønt. Foto: Jens Breinholt Schou

Økologisk havebrug

Og endelig Seerupgaard, hvor Neel sammen sin mand Marc er ved at etablere et økologisk havebrug. De omlagde havebruget til et økologisk brug i 2014 og satser bredt på forskellige sorter af grøntsager, urter og spiselige blomster. Neel fremhæver at den korte tid fra jord til bord er helt afgørende for at få friske grøntsager, f.eks. mister de grønne ærter den søde friskhed i løbet af et døgns tid. Og så vil de gerne udfordre vores smagsløg ved at netop dyrke sorter af grøntsager vi ikke er vant til at finde i supermarkedets grønt afdeling. Som en del af deres økologiske projekt har de vekseldrift med kløvermarker for at tilføre jorden kvælstof, og fra kløverne og vilde blomster får de honning. Så økologisk honning er også en del af deres sortiment.

Seerupgaard sørger for at der kommer vand til jorden i sommervarmen. Foto: Jens Breinholt Schou

Neel og Marc sælger afgrøderne fra gården på Fælledvej, og samtidig leverer de grøntsager til tagfarmen ØsterGRO, en byhave på Østerbro i København, der forsyner familier i København med økologiske grøntsager – Seerupgaard leverer de grøntsager, som skal bruge meget plads og er tidskrævende.

Gårdsalg

I Dragør er der også gårdsalg flere andre steder. Det er steder med en fysisk pengekasse og med MobilePay, f.eks. kan du købe grøntsager på Møllegade, på Søndre Kinkelgade, på Fælledvej og på Kalvebodvej. Så hvis du går efter grøntsager fra jord til bord, så er der tilbud hele sommer – og efterårssæsonen. Men de færreste steder i vintersæsonen – her må vi bruge gartneren eller supermarkedet!

Foto: Jens Breinholt Schou

Lokale producenter er den nye trend

Det er tilsyneladende en ny stor trend ikke bare i Dragør og i Danmark, men en trend i Nordvesteuropa og i Nordamerika, at en del af os vælger at købe fødevarer hos lokale producenter.

I min barndom i 1950’erne var der ugentlig torvehandel i mange købstæder i Danmark og i København. Her solgte omegnens gartnere og bønder f.eks. grøntsager og levende fjerkræ. Den torvehandel forsvandt de fleste steder samtidig med at supermarkederne i løbet af 1970’ og 1980’erne kunne tilbyde os at købe det det hele i én butik. I nogle provinsbyer er der nu igen torvehandel, og i København er der et Bondens Marked om lørdagen på Skt. Jacobs Plads på Østerbro, og dagligt Torvehallerne på Israels Plads – Torvehallerne er godt nok ikke rigtig gammeldags torvehandel, men det ligner. Samtidig er der rundt omkring i Danmark kommet en hel del gårdbutikker der sælger egne produkter. Salget fra jord til bord, altså den lokale handel med fødevarer og forbruget af lokale fødevarer er godt nok størst uden for Storkøbenhavn, og salget er især forholdsvis stort i Nord- og Vestjylland og på Sjælland og øerne. Men der er altså også interesse for lokale grøntsagsavlere i Dragør, og de kan sagtens sælge deres grøntsager og bær på marken eller fra en bod.

Nu er det ikke sådan at vi alle sammen i Dragør eller i Danmark køber lokalt. En undersøgelse af vores spisevaner fra 2016, Madindeks 2016, viser at ca. hver femte aftensmåltid i Danmark indeholder fødevarer vi har købt lokalt, og at en tredjedel af os danskere køber lokal mad som grønt, frugt eller kød hver uge.

I undersøgelsen fra 2016 har man også spurgt forbrugerne hvad der er særligt ved de lokale fødevarer, og knap 2/3 har svarede at de syntes at det var godt at handle lokalt, fordi varerne så ikke skulle tranporteres langt fra producenten før vi forbrugere kunne købe den. De syntes også at der var høj kvalitet ved de lokale varer, og de sagde at de normalt ikke blev skuffede over kvaliteten. Til gengæld var prisen en barriere for hver fjerde af os danskere, især de unge, der synes at de lokale varer er lige lovlig dyre, selv om de meget gerne ville købe dem.

Det er jo ikke tilfældigt at vi kan købe grøntsager hos producenter på Amager. Bare navnene på flere af gartnerne i Dragør afslører at der har været havebrug på øen i mindst 497 år, for meget tyder på at flamske indvandrere – i dag kaldet hollændere – i 1521 fik overladt hele Amager af Christian IV. til gengæld for bl.a. at levere grøntsager til hoffet. Det privilegie holdt ikke så længe; men havebruget fortsatte.

Men hvorfor vælger en del af os i dag egentlig at købe grøntsager hos lokale producenter på Amager, selv om nogle af grøntsagerne er dyrere end supermarkedets grøntsager? Hvorfor lægger en del af os nu også vægt på kvalitet? Hvorfor tror vi at lokale grøntsager er bedre? Hvorfor denne trend i tiden?

Måske er det vigtigste svar, det svar som Neel gav mig, at ”Vi går efter mad man kan stole på”.

Tilbage til forside

Gutfelt