Ugens madtip: Nyopgravede danske kartofler

Findes der noget bedre end nyopgravede danske kartofler? De fine nye kartofler er bestemt en delikatesse, og lige nu høstes de i stor stil til manges begejstring. Flere af os ser frem til at sætte tænderne i de små lækre knolde her i juni måned.

København H S in article

Hvert forår begynder jeg at glæde mig til de første danske kartofler – og nu er de her. En af mine favoritter er en klassisk kartoffelmad. På billedet ser du, hvordan jeg serverer den, og når du trykker på billedet, kan du læse om detaljerne, men jeg vil gerne afsløre, at det er på ristet rugbrød og med hjemmelavede ristede løg – og jo, lige en ting mere: Brødet er smurt med slagterens hjemmelavede krydderfedt.

Tryk på billedet for at få opskriften.

En anden klassiker er gammeldags kartoffelsalat, som er pyntet med purløg, radiser og agurk, som også er i sæson lige nu. Server f.eks. en lækker kartoffelsalat til en god omgang frikadeller eller som tilbehør, når der skal grilles. Og helt perfekt er kartoffelsalat som en del af en sommerbuffet, når der f.eks. skal holdes studentergilde, havefest, grillaften eller picnic. Det vil helt sikkert være det første, gæsterne hopper om bord i. Bedst af alt, så kan kartoffelsalaten tilberedes i god tid inden gæsterne kommer.

Tryk på billedet for at få opskriften.

En lidt mere alternativ kartoffelsalat er kolde kartofler skåret i tern og vendt i en smuk grøn ramsløgspesto. Det kan helt klart anbefales af prøve.

Tryk på billedet for at få opskriften på en super sund og rigtig god ramsløgspesto.

Alle tre kartoffelfavoritter (kartoffelmad, gammeldags kartoffelsalat og grøn kartoffelsalat) egner sig godt til at have med i madpakken.

Du er meget velkommen til at følge min facebookside, hvor jeg flere gange om ugen kommer med ideer og inspiration til sund mad med fokus på den gode smag.

Du ønskes en rigtig god uge med masser af madglæde.

Mette Forman
Madblogger
www.dethandlermestommad.dk

Tilbage til forside

Dragør Ejendomsservice