Gode råd om brug af åben ild samt afbrændingsforbud for Amager Fælled og Kongelunden

Vi har haft en lang periode uden nedbør, det betyder det er meget tørt i haverne og i naturen. Hovedstadens Beredskab her dertil udstedt forbud med afbrænding på Amager Fælled og Kongelunden. Du bør derfor udvise skærpet opmærksomhed ved alle former for brug af åben ild.

Gode råd

København H S in article

Her er et par gode råd fra Dragør kommune og Hovedstadens Beredskab:

  • Hvis du vil grille, skal din grill stå på et ubrændbart underlag, f.eks grus, fliser eller asfalt
  • Du skal have et slukningsmiddel i nærheden, en spand med vand, en vandkande eller haveslange
  • Vi anbefaler at du lige nu undlader at bruge din ukrudtsbrænder, hvis du alligevel vil benytte den, skal du have slukningsmiddel i nærheden
  • Afbrænding af bål bør undgås. Mange steder er bålafbrænding i forvejen ikke tilladt. Laver du et mindre bål på en sikret bålplads eller i et bålfad, skal du have et slukningsmiddel i nærheden.
  • Er du ryger, skal du sikre dig at gløder og skod er ordentlig slukket.

Husk, på Strandengene er der generelt afbrændingforbud.

Afbrændingsforbud for Amager Fælled og Kongelunden

For at mindske risikoen for brande indføres afbrændingsforbud for udvalgte områder, og Hovedstadens Beredskab opfordrer til øget agtpågivenhed ved brug af grill og åben ild.

På grund af den lange periode uden nedbør er der ekstremt tørt i naturen. For at mindske risikoen for brande, indfører Hovedstadens Beredskab derfor afbrændingsforbud for udvalgte områder, gældende fra den 8. juni 2018 kl. 15.00.

Forbuddet omfatter to sammenhængende områder i København, Tårnby og Dragør: Amager Fælled og Kongelunden.

Se kort over præcis afgrænsning (åbner i pdf)

Læs mere på Hovedstadens Beredskabs hjemmeside (åbner hjemmesiden)

Tilbage til forside

Gutfelt