Naturpark Amager åbner dørene til hovedstadens natur

Naturpark Amager er tre gange større end Dyrehaven nord for København, men stadig relativt ukendt for mange. Det vil partnerne i naturparksamarbejdet ændre, så flere får glæde af områdets fantastiske muligheder. I de kommende år bliver adgangen til naturen nemlig gjort lettere og oplevelserne flere med tre nye hovedindgange og fire installationer langs vandet til friluftsliv og naturoplevelser.

Klik på billedet for at åbne i fuld størrelse. Viser placering over støttepunkter, Teknik- og Miljøforvaltningen, KBH.

Borgere ændrede placering af støttepunkt ved kysten

I efteråret 2017 inviterede partnerne bag Naturpark Amager til møde med borgere og foreninger. Et stort ønske på mødet var at flytte et støttepunkt fra Kalvebod Fælleds kyst til Byskoven. Området ved Byskoven kender mange for den store blomstereng med pluk-selv-blomster og for de gode cykelstier i det grønne, og så er der mange kajakker og småbåde på vandet udfor Byskoven. På den baggrund er placeringen af støttepunktet flyttet til Byskoven og tankerne er taget med videre i planlægningen.

Konkurrence afgør fremtiden

Det er nu afklaret hvor hovedindgange og støttepunkter skal ligge, men endnu ikke hvordan de kommer til at se ud. Arkitektkonkurrencen blev forleden skudt i gang ved offentliggørelsen af de fem forskellige teams som skal give deres forslag til udvikling af de nye hovedindgange og støttepunkter. Du kan læse mere om de fem udvalgte teams til projektkonkurrencen her.

 

Seneste artikler

Vejarbejde genoptages

Efter en længere pause fortsætter arbejdet med udvidelsen af til- og frakørselsramperne til motorvejen ved Tårnby Torv

 

Fik du læst?

Der arbejdes på højtryk for at få vandet tilbage til forbrugerne. Foto: TorbenStender.

Uden vand

Det var ikke en hverdagsbegivenhed, der ramte Dragør i fredags Store dele af kommunen var enten helt uden vand eller oplevede et meget lavt vandtryk

Læs mere »
Amager Revyen 2023 – en hel sæson med totalt udsolgte forestillinger. Arkivfoto: Mikkel Reenberg.

Revybilletter rives væk

Amager Revyen melder om stærkt billetsalg, mens Dragør Revyen åbner for billetsalget til efterårets forestilling med rabat. Af Rasmus Mark Pedersen Revyerne på Amager blomstrer

Læs mere »