Hvalen Hvalborg i Dragør: Det var en pukkelhval

Grundlovsdag spottede og filmede Dansk Søredningsselskab en 10-15 meter stor hval i vandet ud for Dragør Fort. De første meldinger gik på at det var en finhval, men nye observationer peger nu på, at der er tale om finhvalens “fætter” pukkelhvalen.

København H S in article

 

DragørNyheder.dk har i dag talt med Carl Kinze, biolog med speciale i hvaler, foredragsholder og indehaver af hjemmesiden hvaler.dk, og han bekræfter at de seneste observationer peger på at det var en pukkelhval som aflagde besøg i Dragør Grundlovsdag.

Pukkelhvalen blev tirsdag ved midnat observeret i Helsingør og senere onsdag i Grenå. Den op til 15 meter store pukkelhval skyder en fart på ca. 15-20 km/t så den når hurtigt vidt omkring. Du kan se videoen fra TV2 Østjylland, hvor pukkelhvalen bliver filmet ud for Grenå her:

Klik på billedet for at se videoen.

Pukkelhvalen er, som sin ‘fætter’ finhvalen, ude efter stimefisk i de indre, danske farvende og er formentlig kommet til Dragør for at finde noget mad. Ifølge Carl Kinze er begge arter ofte på vandring i nye farvande, hvor de jager føde. Når pukkelhvalen sætter sig til “bords”, står den helst på sild og lodde.

Tidligere troede man, at de store dyr var faret vild, når de vovede sig ind i lavvandede farvande som de danske, forklarer Carl Kinze.

Carl Kinze fortæller videre, at der ikke er noget usædvanligt i, at vi får besøg af, for os almindelige badegæster, store havpattedyr. I Øresund er der observeret både finhvaler, pukkelhvaler, vågehvaler, narhvaler og grindehvaler. Også de lidt mere folkevenlige delfiner er observeret i Øresund.

Pukkelhvalen er en velbefaren og nysgerrig art og ynglingen foregår primært i Caribien og omkring Cap Verde. De unge hvaler vandrer i de nordøst atlantiske farvande og kigger således også gerne forbi de danske og nordiske vande.

Måske ser vi Hvalen Hvalborg igen i Dragør.

Om pukkelhvalen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pukkelhval
Undervandsfoto af pukkelhval

Undervandsfoto af pukkelhval
Størrelse af pukkelhvali forhold til et menneske.

Størrelse af pukkelhval
i forhold til et menneske.
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata
(Rygstrengsdyr)
Klasse Mammalia
(Pattedyr)
Orden Cetacea (Hvaler)
Underorden Mysticeti
(Bardehvaler)
Familie Balaenoptiidae
(Finhvaler)
Slægt Megaptera
Gray, 1846
Art M. novaeangliae
Videnskabeligt artsnavn
Megaptera novaeangliae
(Borowski, 1781)
Gnome-speakernotes.svg
Megaptera novaeangliae

Lyden af pukkelhvals kalden

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller“Media help” (Engelsk)

Pukkelhvalen (Megaptera novaeangliae) er en temmelig stor hval, der tilhører bardehvalerne. Den bliver omkring 15 meter lang og vejer omkring 30-35 tons.[2]Blåsten fra pukkelhvalen bliver 3-6 meter høj. Pukkelhvalen findes over det meste af verden, enkelte gange også i Danmark.[2] I dag skønnes der at være omkring 85.000 pukkelhvaler i hele verden.[2]

Pukkelhvalen æder krill, som den sier ud af vandet ved hjælp af barderne, men den kan også aktivt jage fisk, som den kan lamme ved at slå de lange finner eller halen ned i vandoverfladen med et brag.[kilde mangler] Flere hvaler kan også finde på at slå sig sammen om jagten. De bygger et fiskenet ved at puste bobler i en ring. Fiskene svømmer ikke igennem boblerne og bliver derfor på et afgrænset område. Hvalerne skiftes til at svømme op gennem bobbeltragten og æde af den indfangne fiskestime.[2]

Pukkelhvalen er meget nem at identificere. Den har et meget karakteristisk hoved, og dens krop er oversået med mange pukler og buler. Rygfinnen ligner en pukkel, som har været navngivende for den. Hvalens luffer er meget lange i forhold til alle andre hvalarter, op til 5 meter lange (rekorden er 6 meter).[2]

Pukkelhvalers hale er som menneskers fingeraftryk. Ved hjælp af fotos af halernes underside kan forskere kende de enkelte individer fra hinanden, idet de sort-hvide mønstre er forskellige.[2] Pukkelhvalen har et stort register af lyde, og derfor er dens hvalsang berømt over hele verden.

Tilbage til forside

Gutfelt