Dragør skal sikres til minimum 100 års stormflod

Dragør Kommune arbejder videre med en digeplan som skal sikre mod minimum en 100 års stormflod. Efter en periode med borgerindragende tiltag og et digeudvalg som ikke nåede at blive formaliseret, er det nu besluttet på BEPU´s udvalgsmøde den 29. maj, at politikerne arbejder videre med fremtidens kystbeskyttelse af Dragør Kommune.

Fremtidens digekombinations i Dragør Kommune. Foto fra Kommunen.
København H S in article

Det betyder at digesikringen i Dragør nu er lagt i hænderne på politikerne, som den kommende måned skal træffe principielle beslutninger for fremtidens kystbeskyttelse af Dragør Kommune. De principielle beslutninger omfatter valg af fremtidens sikkerhed for Dragør Kommune (sikringsniveau), valg af digets placering i den sydlige del af kommunen, valg af organisation i fælles digelag og valg om overordnet hensyn i bidragsfordeling samt valg af kommende proces.

De videre beslutninger skal træffes på næste møde i Økonomiudvalget den 12. juni for til sidst at lande på bordet i Kommunalbestyrelsen den 21. juni.

Referat og sagens historik

Følgende indstilling blev godkendt på BEPU mødet den. 29 maj:

1. at Dragør Kommune sikres til minimum en 100 års stormflod med havvandstand i år 2050 og at der samtidigt igangsættes en langsigtet strategi til år 2100 med henblik på eventuelt at udbygge kystbeskyttelsen yderligere og tilpasse kommunen til de øgede grundvandsstigninger som følge af klimaforandringer.
2. at der arbejdes videre med en kombination af det fremskudte og tilbagetrukkede kystdige.
3. at anlæg og drift af kystbeskyttelsesanlæg varetages af et fælles digelag.
4. at der tages udgangspunkt i et overordnet bidragsfordelingsprincip, hvor bidrag pålægges alle berørte ejere af fast ejendom, hvis ejendom beskyttes – herunder også Dragør Kommune – med årlig fastsat promille af ejendomsvurderingen.
5. at der arbejdes videre med konkretisering af projektet gennem en konkurrence om indpasning af diger og anlæg, så at der opnås bedst mulig beskyttelse med mindst mulige negative konsekvenser for kommunens bosætning, landskab og attraktioner.

 

Sagens historik

Dragør Kommune har arbejdet med kystbeskyttelse i mange år, fordi kommunen er sårbar overfor stormflod og havvandsstigninger. Dragør Kommune er udpeget af EU´s oversvømmelsesdirektiv på linje med andre kommuner i Køge Bugt. I 2010 fik Dragør Kommune den danske Byplanpris for klimatilpasning og arbejdet med en grøn-blå plan – herunder for oplæg til diger, som er indpasset i landskabet.

En fælles kystbeskyttelse af Sydamager blev politisk behandlet i 2015. Rapporten ”Højvandsbeskyttelse af Sydamager” pegede på, at væsentlig højere diger omkring Dragør var nødvendige for at opnå tilstrækkeligt sikringsniveau for den centrale del af Sydamager (metro, Ørestad mv). I 2016 traf Vestamager Dige-Pumpelag beslutning om at etablere eget landdige nord om Kongelunden frem til Ullerup i Tårnby Kommune.

I januar 2017 besluttede By-, Erhvervs- og Planudvalget på den baggrund, at der udarbejdes to overordnede forslag til lokalt kystbeskyttelsesprojekt for hele Dragør Kommune med hhv. et fremskudt kystdige og et tilbagetrukket kystdige i den sydlige del. Dette resulterede i rapport fra Niras (se bilag). I september 2017 besluttede kommunalbestyrelsen derudover at iværksætte en tidlig borgerinddragelse, før der skulle træffes politiske valg om kystbeskyttelsen.

Borgerinddragelsen – Diger i Dragør

Borgerinddragelsen ´Diger i Dragør´ foregik i januar og februar 2018. ´Diger i Dragør´ har i praksis tjent flere formål: Herunder at øge kendskabet og accepten af kommunens udfordringer, at formidle de komplekse dilemmaer som kystbeskyttelse indeholder samt at indhente idéer og holdninger blandt borgerne. Der er samlet indkommet 667 udsagn via facebook, i mails og i pressen. Disse er offentligt tilgængelige i databasen: http://www.wuwei.dk/dragør/ (midlertidig adresse). Notatet ´Diger i Dragør – Borgerinddragelsesproces og debat-database´ opsummerer kortfattet debattens tal og indhold. Hovedkonklusionerne fremgår i afsnittene herunder. Derudover er der også indkommet en række idéer og forslag, som også kan findes i databasen. (Se notat her)

Fremtidens sikringsniveau

Der skal træffes et valg om fremtidigt sikringsniveau for Dragør Kommune. Hvor sikre vil vi være? Der findes ikke nogen statslige anbefalinger omkring dette. Det er ikke kutyme at anvende mindre end 100 års sikkerhed ved helårsboliger. I den anden ende af skalaen ligger Københavns Kommune og Metroen, som har besluttet at beskytte sig til 1.000-10.000 års sikkerhed med havvandsstand i år 2100. Flere kommuner i Køge Bugt har taget udgangspunkt i det fysiske terræns muligheder og hvad der var tåleligt. Dette har flere steder resulteret i et sikringsniveau omkring 500 år.

Digerne i Dragør vil mange steder have stor påvirkning for borgerne på grund af nærheden til byområder og beboelse. Derudover er store dele af strækningen beliggende i områder med stærke naturbeskyttelsesinteresser.

Administrationen peger på at sikre Dragør Kommune til minimum et 100 års niveau med havvandstand svarende til år 2050. Det svarer til det sikkerhedsniveau, som Dragør Kommune hidtil har tilstræbt blot tillagt klimafaktor og bølgebidrag. Samtidig igangsættes arbejdet med en langsigtet strategi til år 2100 med henblik på at afdække yderligere behov for kystsikring og grundvandsudfordringen, som på sigt kan ændre landskabet og give anlægsmæssige udfordringer i dele af kommunen.

Uanset valg af sikringsniveau lægger administrationen op til at digerne/anlæggene udføres med henblik på at kunne forhøjes, hvor det er muligt samt at undersøge muligheder for at reducere højden ved Søvang og Søndergården og samtidig opretholde beskyttelsesniveauet.

Borgerinddragelsen – Diger i Dragør – Sikringsniveau

Borgerinddragelsen viste, at der ikke er en entydig holdning til sikringsniveau blandt deltagerne. Trods de fleste deltagere var tilhængere af et 100 års sikringsniveau, var der også en del, som var fortaler for 500 års sikringsniveau eller slet ingen ændring af sikringsniveau. En mindre del af deltagerne talte om løbende tilpasninger af diget til fremtidens ændrede prognoser.

Digets placering i den sydlige del af Dragør Kommune

Hele kommunen kystsikres med et digeprojekt langs den 13 km kystlinje. Linjeføringen er relativt fastlagt i den nordlige del – med undtagelse af havnen – og i den sydlige del indstiller administrationen, at der arbejdes videre med en kombination af det fremskudte og tilbagetrukkede kystdige. Forslaget til kombinationen af fremskudt og tilbagetrukket er bl.a. inspireret af forslag fra Grundejerforeningen Kongelunden. Denne linjeføring er enkel og direkte og respekterer i højere grad fredningen end det rent fremskudte. Se kortbilag.

I det videre arbejde skal grundejerne indgå i dialog om indpasning af det kombinerede dige med henblik på at undgå indbliksgener og sikre landbruget fremadrettet. Kvaliteterne, som deltagerne i borgerinddragelsen peger på, fra det fremskudte dige med udsyn over det åbne land og mulighed for færdsel på diget, kan også være en del af et kombineret fremskudt/tilbagerykket kystdige.

Det er ikke tilladt i dag at færdes på strækningen foran forsvarets bebyggelse, men det er kommunens langsigtede strategi, at få mulighed for passage. Denne udfordring gælder for begge de foreslåede linjeføringer.

Ved at placere diget langs Fælledvej, kan den oprindelige dynamiske Øresundskyst fortsat udvikle sig og iagttages foran diget. En fremskudt placering af diget strider derimod imod fredningens formål om at beskytte kystlandskabets særlige landskabelige værdier, og fredningen tillader ikke terrænændringer. Dette kan besværliggøre myndighedsgodkendelsen væsentligt med henblik på klager og afgørelser imod det fremskudte dige.

Imidlertid har administrationen ´taget chancen´ og har valgt at pege på en linjeføring inspireret af Grundejerforeningen Kongelundens forslag i den vestlige del. Dette forslag følger i høj grad det fremskudte dige. Diget løber på havsiden af TAMU-centeret og holder sig på afstand af boligerne ved Kongelunden. Diget løber bag Kongelundsfortet.

Et dige her vil ligge indenfor landskabsfredningen. Argumenterne for at placere diget her er hensynet til en direkte og enkel linjeføring, som vil virke mindre forstyrrende i landskabet, borgernes ønsker samt det forhold, at der under alle omstændigheder skal etables et dige omkring TAMU-centeret.

Det kan oplyses, at fortsat markdrift i området vil kræve øget dræning og pumpning, uanset hvor diget placeres, idet grundvandet er stigende, og vil kunne ændre naturen over tid.

Borgerinddragelsen – Diger i Dragør – Fremskudt kystdige

Borgerinddragelsen viste overvejende opbakning til et fremskudt kystdige, hvilket også var det foretrukne fra Grundejerforeningen Kongelunden. Administrationen har forsøgt at balancere hensyn mellem natur/landskabsbeskyttelse og kvaliteterne fra det fremskudte dige.

Fælles digelag

Administrationen indstiller, at der arbejdes for oprettelse af et fælles digelag, der står for anlæg og vedligehold af det fælles kystbeskyttelsesanlæg i Dragør Kommune. Det fremgår af notat fra Horten Advokatpartnerskab, at kommunen ikke må stå for drift, anlæg og ejerskab alene.

I denne model vil det være digelaget, som optager lån, og Dragør Kommune kommer formentlig til at tage del i risikoen gennem en kommunal lånegaranti til digelaget. Omkostninger, som kan henføres til et digelag, belaster ikke servicerammen på drift og anlæg, idet de afholdte omkostninger vil blive hensat indtil stiftelse af et digelag.

Digelaget skal nedsættes før låneoptagelse, og efter den endelige bidragsfordeling er besluttet på baggrund af dispositionsforslag.

Dragør Kommunes bidragspligt som ejer/part vil være at bidrage til afdrag af anlægssummen og driftsomkostninger gennem årlig bevilling. Dette vil blive indarbejdet i budgetlægningen fremover.

Hensyn i bidragsfordeling

Det fremgår at notat fra Advokatfirmaet Horten (se bilag), at det som udgangspunkt, er de grundejere som beskyttes, der skal finansiere kystbeskyttelsen. Notatet fra Horten er baggrund for anbefalinger og vurderinger i dette afsnit.

Administrationen indstiller, et hovedprincip om at den offentlige ejendomsvurdering lægges til grund for beregningen, således at bidraget udgør en årlig fastsat promille for alle berørte grundejere – også de statslige og kommunale arealer.

Derved vil bidraget automatisk blive justeret, når ejendomsværdien ændres. Derved er der taget højde for risikoen for tab ved en oversvømmelse, som overstiger kystbeskyttelsesanlægget. Denne model har den fordel at administrationen ikke løbende skal opdatere egen bidragsfordeling med flere tusinder matrikler. Såfremt udvalget godkender indstillingen vil udvalget senere blive fremlagt forslag til den endelig model med angivelse af promillestørrelser og arealmæssig definition af de berørte grundejere evt. med en enkel zoneopdeling.

Andre bidragsmodeller er diskuteret i administrationen bl.a. baseret på matriklers størrelse og zonestatus, mv. Modellerne bliver let komplicerede og vanskelige at forklare, hvorfor der er peget på en enkel model. Modellen er inspireret af model fra Køge Kommune.

Spørgsmålet om størrelsen af kommunal medfinansiering til kystbeskyttelsesanlægget vil blive fremsendt til politisk beslutning, når der forelægger et konkret forslag til digernes udformning. Det kan oplyses at kommunen er forpligtet til at finansiere eventuel merværdi, som er udover det tekniske kystbeskyttelsesanlæg fx en cykelsti på en højvandsmur/dige. Kommunen kan derudover medfinansiere kystbeskyttelsesanlæg, som har et almennyttigt sigte. Der vil derfor ske en beregning af kapitalværdien af de fordele, som kystbeskyttelsesprojektet vil indebære for Dragør Kommune i form af bl.a. rekreative værdier og beskyttelse af infrastruktur til brug for kommende beslutning om kommunal medfinansiering.

Borgerinddragelsen – Diger i Dragør – Finansiering

Borgerinddragelsen viste, at de fleste deltagere ser finansieringen som en fælles eller kommunal opgave, idet det er byen/samfundet som helhed som beskyttes. De fleste ser, at kystbeskyttelsen skal finansieres gennem skatten, ligesom finansieringen af andre fælles ydelser fx skoler. Andre ønsker, at staten skal finansiere digerne.

Arkitektonisk indpasning af diger/anlæg i Dragør

I det videre forløb bør der arbejdes videre med både arkitektonisk og praktisk indpasning af diger/anlæg. Den indledende undersøgelse fra Niras havde udelukkende fokus på den tekniske dimension gennem en indledende ´teknisk, økonomisk, miljømæssig undersøgelse´.

Dragørs 13 km lange kyststrækning er stærkt varieret, dynamisk og rummer mange forskellige udfordringer med hensyn til digets placering i forhold til indpasning i unikke landskaber og sårbare/bevaringsværdige by og boligmiljøer. Ambitionen kan derfor være at tilføre mere værdi til sammenhængen mellem bosætning, landskab og havet end udlægning af et simpelt jorddige/anlæg uden arkitektonisk bearbejdning kan give.

Administrationen indstiller, at udvikle et lokalt indpasset projekt gennem en konkurrenceform, idet administrationen skønner, at det er prisen og tiden værd. Fordele ved en konkurrence er bl.a.

  • Forankring hos borgerne

Lokalsamfundet og borgernes engagement kan fortsætte ved at inddrage borgerne i konkurrencen, hvilket kan give ejerskab og fortsat opbakning til projektet og kvalificere en løsning tilpasset Dragør.

  • Optimal indflydelse på valg af projekt

Der er mange valg/løsninger, som er både svære og dyre at undersøge tilstrækkeligt for kommunen. Dette viste borgerinddragelsen også. Ved en konkurrence kan kommunen få mange professionelle og kvalificerede bud at vælge imellem. Bygherre kan i konkurrenceperioden koncentrere sig om at få det bedste indhold til prisen.

  • Uventede løsninger, gode idéer og bedre præstationer

Ved at inddrage flere fagligheder fx arkitekter, ingeniører, beredskab i konkurrerende teams udfordrer de hinanden fagligt og lander en løsning som tilgodeser flere aspekter på én gang.

  • En fair og gennemsigtig proces

En godt afviklet konkurrence udgør en enkel og gennemsigtig måde at bedømme et projekt på. Det kan være en god platform, som giver støtte og ejerskab på tværs i lokalsamfundet og i kommunalbestyrelsen.

  • Fagligt støtte og perspektiv udefra

Både de faglige teams og fagdommerne vil tilbyde nye vinkler på Dragørs udfordring med digeanlæg og deres løsninger kan bidrage til et projekt, som kan balancere mellem hensyn til teknisk kystbeskyttelse og natur/landskabsbeskyttelsen.

Administrationen skønner at det tager omkring 9 måneder at gennemføre en fuld konkurrence, når denne igangsættes. I denne tid kan administrationen forberede myndighedsarbejdet. Omkostninger skønnes til 2 mio. kr. og disse kan overgå til digelaget som del af projekteringen af projektet.

Kommende politiske behandlinger

Der foreligger ikke en plan med de politiske behandlinger for det videre forløb på nuværende tidspunkt, men denne vil blive udarbejdet, når kommunalbestyrelsen har valgt vejen for den videre proces. Kommunalbestyrelsen vil blive inddraget gennem en lang række valg fx valg om endelig bidragsfordeling, godkendelse af dispositionsforslag og der vil være politisk repræsentation i en eventuel konkurrence mv.

BESLUTNINGSPROCES i digesagen:

  • By-, Erhvervs- og Planudvalget den 29. maj 2018.
  • Økonomiudvalget den 12. juni 2018.
  • Kommunalbestyrelsen den 21.juni 2018.

Du kan læse det samlede referat på kommunens hjemmeside her

Tilbage til forside

Dragør Ejendomsservice