København kåret som verdens bedste badeby

Danmarks hovedstad er udnævnt som nummer 1 på CNN’s liste over verdens bedste badebyer. CNN har netop offentliggjort en liste over verdens bedste badebyer og der stryger Danmarks hovedstad altså ind på en flot første plads.

En sommerdag på Amager Strandpark.

I følge CNN er København verdens bedste storby at bade i. Det er rejseskribenten Joe Minihane, der har sammensat listen. Joe Minihane beskriver også Amager Strandpark som det perfekte sted, hvis man vil padle afsted i sine egne tanker i den to kilometer lange lagune.

København topper foran kendte badedestinationer som Bondi Beach ud fra Sydney i Australien, Cascais vest for Lissabon og Copacabana ved Rio de Janeiro i Brasilien.
De tre verdensberømte strande indtager henholdsvis 6. pladsen, 7. pladsen og 10. pladsen på CNN’s liste, som du kan se her

Mormorstranden og Dragør Søbad klar til badegæster.

Havde rejseskribenten aflagt Dragør et visit, på en smuk sommerdag, er det ikke utænkeligt, at den historiske by med sin unikke badeanstalt og strandenge så langt øjet rækker, havde trukket et par sommerstik hjem i rapporten.

Tilbage til forside

Nyhedsbrev_728_90