Weekenden i Dragør

Weekenden i Dragør. Se her hvad du kan lave:

Lodsmuseet på havnen
Flet din egen måtte af tovværk – søndag kl. 14-16


På søndag er der måttefletning på programmet. Under kyndig vejledning kan du lære at flette din egen måtte af tovværk. Vil du hellere lave noget mindre, kan du knytte en abehånd til dit nøglebundt. Pris for materialer: 60 kr. for måtter og 30 kr. for abehånd. Prisen inkluderer adgang på Danmarks Lodsmuseum.
Museerne holder i juni åben onsdag – søndag kl. 12-16.

Dragør Søbad
En tur i bølgen blå fra Dragørs ikoniske Søbad

Havnegalleriet, Strandlinien
31/5 -7/6 Edith Underdal & Annalise Guldman Nielsen

Markedsdage hos Møller Jensen MENY
Fredag, lørdag og søndag
Masser af aktiviteter for børn og voksne samt gode tilbud.

Loppemarkeder
”Lopper på græsset” Kræmmergården – lørdag og søndag kl. 10-16
Loppemarked på Dragør Fort – søndag kl. 10-15

Koncert i Dragør Kirke
Lørdag kl. 16 – 17
v/ Synjadrag og Dragør Kirkes voksen- og ungdomskor.
Fri entre.

Spis ude på et af Dragørs hyggelige spisesteder
Dragør summer af hyggelige spisesteder. Brug weekenden til at overlade køkkentjansen til et af de lokale spisesteder.

Forkæl dig selv med shopping i Dragør
Dragør byder på mange skønne forretninger. Vil du forkæles eller forkæle en anden så kig forbi en af de mange butikker.

Nyd naturen, kulturen og Strandengene
Dragør er slaraffenland i naturlig forstand. Nyd den skønne gamle by, havnen og de smukke strandenge. Tag familien med på travetur.

Strandengene indbyder til lange gåture. Foto: DragørNyheder.dk

En tur i biffen i Dragør Bio

Fredag, lørdag kl. 20, søndag kl. 18.30
BREATHE


Den succesfulde Robin (Andrew Garfield) har hele livet foran sig, da han bliver lammet af polio. Eksperter og læger ønsker at påbegynde behandling og holde ham på sygehuset, men hans hustru Diana (Claire Foy) nægter at lytte til lægernes råd og beslutter at tage ham med hjem. Med hendes grænseløse hengivenhed, nærvær, humor og beslutsomhed formår hun at skabe rammerne om et liv, hvor Robins handicap pludselig blot bliver en naturlig del af deres forhold og dagligdagen. Sammen nægter de at lade sig fængsle af hans lidelser og skaber et liv omgivet af humor, mod og lyst til livet. ”Breathe” er en hjertevarm film om, hvad mennesker kan, så længe man har kærlighed, ærlighed og ikke mindst masser af latter i livet. En kærlighedshistorie om, hvordan man skal leve sit liv, som om hvert et åndedræt var det sidste…
kilde: SF Studios
Længde: 1:57
Instruktør: Andy Serkis
Skuespillere: Andrew Garfield, Claire Foy, Hugh Bonneville
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Søndag kl. 14
Mesterdetektiven Sherlock Gnomes


De herlige havenisser fra ”Gnomeo og Julie” er tilbage i et helt nyt eventyr. Der er nogen, som stjæler havenisser fra Londons haver, og Gnomeo og Julies venner begynder at forsvinde. Det er et mysterium, og så er der kun én havenisse, man kan ringe til: Mesterdetektiven Sherlock Gnomes! Den berømte detektiv ankommer med sin følgesvend Watson, og opklaringsarbejdet fører vores venner på et hæsblæsende eventyr, hvor de møder nyt havepynt og opdager en skjult side af storbyen.
Kilde: Filmcompagniet
Længde: 1:27
Instruktør: John Stevenson
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Rigtig dejlig weekend i Dragør.

Tilbage til forside

Gutfelt