Ugens madtip – salat med vandmelon

En lækker frisk salat til sommerens grill er et must. Sommerens tilbehør taler til lette salater frem for tunge rodfrugter og kål.

Prøv at lave en frisk sommersalat med vandmelon og feta. Det er nemt og helt perfekt til grillet kød, eller som en selvstændig frokostret. Salaten er proteinrig og mætter godt.

Du kan f.eks. grille en svinemørbrad med timian og servere sammen med salaten.

Vandmelon smager ikke bare helt vildt godt, den gør også underværker for din krop. Vandmelon indeholder beta-caroten, som er rigtig godt for huden, og så indeholder vandmelon også c-vitamin og lykopen, som er med til at styrke dit immunforsvar og kan hjælpe med til at holde forkølelse for døren. Der er næsten ingen kalorier i vandmelon og 0% fedt. Det betyder, at du bare kan spise løs uden, at det påvirker vægten.

Klik på billedet for at få opskriften på sommersalat med vandmelon og feta.

Ydermere har vandmelon et højt væskeindhold, og kan derfor være et godt supplement til dig, der har svært ved at drikke vand i de “rigtige” mængder.

Sommersalat med svinemørbrad.

Du er meget velkommen til at følge min facebookside, hvor jeg flere gange om ugen kommer med ideer og inspiration til sund mad med fokus på den gode smag.

Du ønskes en rigtig god uge med masser af madglæde.

Mette Forman
Madblogger
www.dethandlermestommad.dk

 

Tilbage til forside

Nyhedsbrev_728_90