Uambitiøs “Støjhandlingsplan 2018” for Københavns Lufthavn

Sortere fremtid for lufthavnens naboer: ”Hæng lige på. Der kommer et fly”
Flytrafikken i Kastrup kan de kommende år fortsætte med at støje i boligområder i samme omfang som for 14 år siden. Dengang var trafikken mindre og flyene mere støjende. Sådan lyder overskriften i en artikel TV2 Lorry bringer i dag.

Du kan læse hele artiklen her

Klik på logoet for at læse artiklen.

DragørNyheder.dk har modtaget følgende information som vedr. Støjhandlingsplan 2018:

Af Uffe Partoza Jacobsen
Dragør Kommunes medlem af Kontaktgruppen for Københavns Lufthavn

Miljøstyrelsen (MST) har den 17. april 2018 på styrelsens hjemmeside offentliggjort udkast til ”Støjhandlingsplan 2018 for Københavns Lufthavn, Kastrup”. Kontaktgruppen for Københavns Lufthavn er blevet orienteret om dette.

Men i overensstemmelse med MST’s generelle principper, er dette kun offentliggjort på mst.dk. MST har oplyst at der er 8 ugers frist for evt. kommentarer (bemærkninger skal dog være modtaget senest 12. juni 2018). Derfor vil jeg hermed informere borgerne om dette.

“At man så samtidig har en forventning om, at man ikke behøver at gøre yderligere indsats for at bekæmpe støjen, det er er enormt uambitiøst” udtaler Uffe Partoza Jacobsen, flyingeniør, rådgiver for Dragør Kommune i artiklen på TV2 Lorry

De oprindelige støjgrænser tænkes videreført fra den seneste miljøgodkendelse fra 2014 (”Københavns Lufthavne A/S – Revurdering af miljøgodkendelse – Vilkår om støj fra afvikling af flytrafik – 17. juni 2014”). Dette betyder at MST påtænker at videreføre støjgrænserne tilbage fra 2004 helt frem til 2024.

I 2004 sænkedes de gamle støjgrænser fra midt-halvfemserne, og en naturlig miljømæssig udvikling ville efter min opfattelse være at sænke grænserne yderligere, men dette lægger MST altså ikke op til, på trods af lufthavnens trafikmæssige udvidelsesplaner. Dette betyder at lufthavnen i princippet vil få lov at støje helt op til det niveau som blev målt i 2004.

Hermed linket til annonceteksten på MST hjemmeside, hvor der er supplerende forklaring:
http://mst.dk/service/annoncering/annoncearkiv/2018/april/20180617-koebenhavns-lufthavn-stoejhandlingsplan/

Støjhandlingsplanen er udarbejdet i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner, nr. 1065 af 12. september 2017. I henhold til bekendtgørelsen skal der hvert 5. år ske kortlægning af støj for større, samlede byområder og visse infrastrukturanlæg – og efterfølgende udarbejdes støjhandlingsplaner for disse byområder og anlæg. Miljøstyrelsen har udarbejdet denne støjhandlingsplan 2018 for Københavns Lufthavn, Kastrup.
Støjkortet kan ses her:

Klik på billedet for at se støjkortet

Hvis der måtte være spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig, og kopi af dit høringssvar må meget gerne sendes til uffejacobsens@gmail.com.

Til orientering er næste møde i Kontaktgruppen for Københavns Lufthavn torsdag den 1. november 2018 hvor undertegnede deltager på vegne af Dragør Kommune.

Med venlig hilsen,
Uffe Partoza Jacobsen
Dragør Kommunes medlem af Kontaktgruppen for Københavns Lufthavn

Tilbage til forside

Nyhedsbrev_728_90