“Trafiksikkerhed i øjenhøjde” besøger Dragør i denne uge

I  april og maj måned rejser Danmarks største Trafiksikkerhedskampagne for børn, Trafiksikkerhed i Øjenhøjde, landet rundt for 16. år i træk. Siden starten i 2003 har over 100.000 elever fra 3-­5. klassetrin modtaget kampagnens budskab.

Pressefoto

Torsdag den 17. maj afholdes der trafiksikkerhedskampagne i Dragør på Nordstrandskolen fra kl. 08.15 til ca. kl. 12.00.

Et skolebesøg består af undervisning i trafiksikkerhed i klassen efterfulgt af demonstration ved lastbilerne, hvor eleverne selv kan opleve, hvor svært det er at se klassekammeraterne i chaufførens spejle. Udover sikkerhed i forhold til lastbilen, undervises eleverne også i vigtigheden af at være synlige i trafikken, hvor eleverne efter forløbet modtager sikkerhedsudstyr i form af trafikveste.

Pressefoto

Trafiksikkerhed i Øjenhøjde er målrettet børn fra 3.–5. klasse. De skoler der deltager i kampagnen får besøg af en lastvogn, som bliver placeret i skolegården. Målet er at lære børnene, hvordan man bedst muligt forholder sig til lastvogne i trafikken.

Pressefoto

Formålet med ’Trafiksikkerhed i Øjenhøjde’ er at lære børn, hvordan de omgås store lastvogne i trafikken med særlig henblik på synlighed og opmærksomhed ved højresving.

Højresvingsulykker sker, når lastvognen svinger til højre, og cyklisten kører ligeud. Under besøget på skolerne illustrerer vi situationen og viser nogle mulige afværgehandlinger, som cyklisten kan foretage. Børnene oplever den kompleksitet, som en svingmanøvre indeholder og får selv nogle gode huskeregler til at undgå de farlige situationer.

I 2017 modtog knap 8.000 børn undervisning og de har alle fået udleveret sikkerhedsveste. Siden kampagnens start for 15 år siden har mere end 100.000 børn modtaget undervisning.

Bag kampagnen står en række store aktører indenfor bl.a. transportbranchen: DTL, 3F, Volvo, Danske Fragtmænd, Energiselskabet OK, Codan og Børneulykkesfonden.

For yderligere information og kontakt til partnerne: Projektleder Jon Bach Svendsen,
E-mail: jon@mu.st  – T: 51946613  –  www.trafiksikkerhed.eu

Tilbage til forside

Nyhedsbrev_728_90