MORS DAG


Forleden dag, hvor jeg hentede nogle større krukker hos gartner Hans Raagard på Nordre Dragørvej 54, faldt vi i snak om flere ting – det historiske anlæg i haven og at det snart er Mors Dag.

Først lidt om anlæg og længere nede om Mors dag.

Tysk stilling på Ndr. Dragørvej
På det tidspunkt af besættelsen begyndte Værnemagten at tænke meget på forsvar, og derfor blev tyske soldater sat til at grave skyttegrave fra stillingerne ved Maglebylille via Ryvanggård på Krogvej langs Nordre Dragørvej til hangaren på Martin Jansens jorde ved D.B. Dirchsens allé.

På sydsiden af Nordre Dragørvej 54 ved gården Rågårdsdal blev der anlagt et beredskabssrum (Bereitscahftraum) i hegnet vest for gården. Anlægget er ofte måske fejlagtigt blevet benævnt “maskingeværstilling”. Hans Raagard har nu fjernet træet, der groede i anlægget. (Foto fra 1977: Dines Bogø).

Området ved Tvillingegård var udset til at fungere som en mindre “Pindsvinestilling”.

Omkring gårdene henholdsvis nord og syd for Nordre Dragørvej blev der gravet skyttegrave.

Fra skyttegravene nord for vejen blev der lavet en mindre zigzagforbindelse hen til “forrådskammeret” i laden på Tvillingegård. Alle anlæg var omgivet af pigtråd.

Jørn Junker, der har et indgående kendskab til Luftwaffes anlæg i Danmark benævner anlægget som en sjælden type. Luftwaffe havde tilsvarende anlæg ved nuv. Nordstrandskolen og ved Stenbakken på Nordstranden. (Foto fra 2005: Jørn Junker).

Mere om øvrige anlæg på Ndr. Dragørvej ved en senere lejlighed.

Mors Dag

Men mere aktuelt mente Hans Raagard, det er at nævne, at det er nu sæson til besøg hos havecentre og gartnerier. Særlig på søndag bliver der ekstra travlt også hos blomsterhandlerne.

Hvornår fejrer man Mors Dag? Er det en dansk opfindelse? Er der også en Fars Dag. Måske kan noget af det følgende give nogle af svarene?

For omkring 60 år siden boede der en landligger på Sydamager, der blev kaldt ”Mors Dreng”. Et tilnavn han selv var stolt af, hvad man nok ikke ville forvente.

Christian Svenningsen
Manden med tilnavnet hed i virkeligheden Christian Svenningsen. Han er født 1896 i Vendsyssel og udvandrede i 1911 til USA.

Rigsdagsbetjent Chr. Svenningsen taler i Statsradiofonien om Mors dag. (Privatarkiv).

Han deltog i 1. Verdenskrig som amerikansk soldat i skyttegravene i Frankrig og i 1920 modtog han tapperhedsmedaljen. Svenningsen vendte tilbage til Danmark, hvor han blev ansat på Christiansborg som Rigsdagsbetjent (Folketing og Landsting).

De Allieredes Danske Vaabenfæller
Svenningsen var meget aktiv i foreningen ”De Allieredes Danske Vaabenfæller”. På et bestyrelsesmøde i foreningen i foråret 1929 fremsatte han forslag om at indføre en “Mors dag” i Danmark.

12. maj 1929. På blomsterudstillingen i Forum blev der solgt 34.000 postkort, der fortalte om “Moders Dag”. Her er det Chr. Svenningsen, der sælger kortene, som Postvæsenet forsynede med et særstempel. (Foto fra Ude og Hjemme).

Pengene, der skulle indsamles på denne dag, skulle bruges til hjælp til krigsenker og mødre, der havde mistet en søn. Mors Dag idéen kendte han fra USA, hvor dagen havde været afholdt under forskellige former i nu over 110 år.

Svenningsen var den drivende kraft i Mors dag komitéen til sin død i 1979. Da han havde daglig kontakt med mange pressefolk bl.a. på Christiansborg, var der her en direkte lejlighed til, at få pressen interesseret i arbejdet. I Danmark afholdes Mors Dag altid anden søndag i maj.

Reklamens magt og opbakning
Erhvervslivet var naturligvis ikke sene til at udnytte ideen for at forøge salget på denne dag. Men Svenningsen fandt på råd, så de handlende direkte kom til at bidrage til sagen.

Komitéen fremstillede Mors dag plakater, som de handlende kunne købe til ophængning i butikkerne. Bing og Grøndahl fremstillede også Mors dag kopper, og platter til støtte for komitéen. Det lykkedes ham også, at få mange af datidens kendte personer til at bakke op om sagen.

Nyt formål
Tidligt havde Svenningsen forsøgt, at få kirkens støtte til komitéens arbejde. Han havde henvendt sig til biskop Harald Ostenfeld og spurgt, om kirkens præster kunne tale lidt godt for sagen. Det mente biskoppen dog ikke. Formålet var godt, men kirken kunne ikke støtte det, da de handlende brugte ideen kommercielt, sagde biskoppen.

Chr. Svenningsen, der altid talte varmt for sagen, gjorde biskoppen opmærksom på, at så måtte kirken jo så tage afstand fra julen og Jesu fødsel. Svenningsens henvisning virkede, og præsterne fik senere lov til at indflettet en bøn for Mors dag fra prædikestolen.

Senere fik Svenningsen ændret formålet med dagen, så overskuddet gik til Mødrehjælpens arbejde.

Plakat som “Komitéen for Moders Dag” solgte til forretninger. Protektor for komitéen var nu afdøde prinsesse Caroline Mathilde.

Svenningsen samt hustru og datter boede på Amagerbro. De havde sommerhus på Møllevej ved T-krydset lige over for Krudthuset.

Under besættelsen var Svenningsen forbindelsesled for flere rigsdagsmedlemmer til den britiske efterretningstjeneste SOE.

En anden ”vigtig dag”
I 1930´erne begyndte man at fejre en anden mindst lige så vigtig dag, nemlig ”Fars Dag”. Også en idé fra U.S.A., men det var ikke Svenningsen, der indførte den dag i Danmark.

En dag, der er blevet markeret på forskellige dage i året, men nu ligger fast på Grundlovsdagen (Navy Day i Dragør).

Tilbage til forside

Home inarticle