Øens største arbejdsplads – Dragør Erhverv inviterer bag kulissen

Eksklusiv arrangement i Dragør Erhverv – kom og oplev Københavns Lufthavne bag kulissen.

Københavns Lufthavn står foran en rivende udvikling med store planer. Dragør Erhvervs medlemmer er inviteret bag kulissen for at høre mere.

Den 30. maj inviterer Dragør Erhverv, der fremmer Dragørs virksomheders interesser, til et gå-hjem-møde hos Københavns Lufthavne. Her vil erhvervsledere på Amager få et unikt indblik i udviklingen hos øens største arbejdsplads, der også er et vigtigt trafikknudepunkt i Skandinavien.

”Vi er glade for, at Københavns Lufthavne vil tage det lokale erhvervsliv med om bag kulisserne i en af Danmarks store og internationale virksomheder,” siger Rasmus Gundelund Nielsen, formand i Dragør Erhverv.

Rasmus Gundelund Nielsen, formand i Dragør Erhverv

Jens Ulrik Romose, Senior Advisor, præsenterer Lufthavnens overordnede ekspansionsplaner og visioner, mens miljøchef Inger Seeberg vil præsentere Lufthavnens miljøindsats og visioner på området. På mødet vil senior kommunikationsrådgiver Marie Scott Poulsen give et indblik i Lufthavnens særlige indsats for dialog med ’naboer’ og lokalområdet omkring Lufthavnen.

Lufthavnen byder Dragør Erhverv velkommen i den stemningsfulde Vilhelm Lauritzen Terminal.

Programmet: 

Lufthavnen byder velkommen i den stemningsfulde Vilhelm Lauritzen Terminal på Vilhelm Lauritzens Alle 1, 2770 og er vært for et let traktement.

Kl. 18.00 Marie Scott Poulsen, Senior Advisor, byder velkommen.

Kl. 18.15. Jens Ulrik Romose, Senior Advisor, præsenterer Lufthavnens overordnede ekspansionsplaner, afledte effekter, visioner osv. efterfulgt af spørgsmål og debat.

Kl. 19.00 Inger Seeberg, Miljøchef, præsenterer Lufthavnens miljøindsats og visioner på området efterfulgt af spørgsmål og debat

Kl. 19.40 Marie Scott Poulsen fortæller om den særlige indsats for dialog med ’naboer’ og lokalområdet omkring Lufthavnen.

Vil du opleve lufthavnen indefra?

Arrangementet er åbent for erhvervsledere og virksomhedsejere med virksomheds adresse eller privat adresse i Dragør. Arrangementet er gratis for 2 personer fra hvert medlem af Dragør Erhverv. Andre betaler 100 kroner per deltager. Tilmelding nødvendig på kontakt@dragoer-erhverv.dk – husk firmanavn, CVR nummer og navne på deltagere i tilmeldingen. Det er også muligt at indmelde sig i Dragør Erhverv ved tilmeldingen. Klik her for at komme til tilmelding.

 

Dragør Erhverv

Dragør Erhverv er en forening for Dragørs virksomheder og virksomhedsejere. Dragør Erhverv ønsker at fremme betingelserne for det lokale erhvervsliv i Dragør og har til formål, at samle erhvervslivet og give virksomhederne mulighed for at møde hinanden. Dragør Erhverv er ligeledes talerør for erhvervslivet overfor Dragør Kommune med henblik på at samarbejde, styrke og gavne vilkårene for erhvervslivet.

Som medlem får du

Medlemskab af en forening, som varetager Dragør erhvervslivs interesser. Mulighed for at mødes med- og præsentere din virksomhed overfor andre virksomheder i Dragør. Netværk på tværs af brancher med andre virksomhedsejere via foreningens 4-6 årlige eksklusive medlemsmøder. Som medlem af Dragør Erhverv er du med til at styrke erhvervslivet i Dragør, så det bidrager til udvikling, velstand og velfærd for alle i Dragør.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »