Befrielsesdagene i Dragør 1945. Del 3 af 3

Her bringer vi 3. og sidste del om Befrielsesdagene i Dragør i 1945.

De tidligere tyske barakker på Jægervej blev suppleret i 1945 med mange indkøbte svenske barakker. Mange østtyske flygtninge, der havde været på skolerne i København, blev flyttet til lejre i Store Magleby kommune.

Dragørlejren var den største af de seks lejre på Sydamager. Indkørsel til nord-og sydlejr foregik via hovedvagten, der lå ved nuværende Jægervej 10. I begyndelsen var det modstandsbevægelsen, der bevogtede lejrene. Politiet overtog vagten i lejr 126 og vagtmandskabet bestod af værnepligtige CB-betjente. Andre lejre på Sydamager blev bevogtet af militæret.

I den korsformede stenbygning (nuv. Jægervej 13-17) man skimter inden for pigtråden, var der bl.a. lejrkøkken og biograf. Da barakker blev solgt i 1947-48 overvejede man at bruge bygningen til ”Alderdomshjem”, men området var allerede i 1919 udlagt som villakvarter.

Skuffelser

Størst var skuffelsen nok hos de mange østtyske flygtninge, der var kommet til Sydamager. I Store Magleby Kommune var der på et tidspunkt i 1945 over 4.000 interneret i seks lejre. Dengang var der 1.600 indbyggere i kommunen. De Allierede ønskede ikke flygtningene til Tyskland, da man havde rigeligt at gøre med at brødføde befolkningen og de hjemvendte tyske soldater. Desuden var store dele af byerne kun ruindynger.

En ordre er en ordre

Den dansktalende tyske chef på Dragør Fort meddelte kontant Modstandsbevægelsen, at de ikke skulle forsøge landgang. Der var flere hundrede velbevæbnede tyske marinesoldater, der ville forsvare anlægget.

Luftkaptajn Niels W Buckhave (1911-1949). Han var aktiv i modstandsbevægelsen på Amager med dæknavnet ”Preben”. Han var leder af Kompagni A3 i AMPA. 11. maj 1945 modtog han sammen med en britisk officer tyskernes overgivelse af Dragør Fort.
Det medbragte store Dannebrog kunne ikke hejses på den høje flagstang, da tyskerne havde kappet flaglinen. En nødløsning på den lave flagstang over porten. I midten gruppeleder Jørgen Strøbæk.

Modstandsbevægelsen måtte afvente en britisk officer, der først dukkede op den 11. maj efter tepausen. Tyskerne overgav sig straks, men demonstrerede lige, at de stadig var ”herrefolket”. Tyskerne havde ødelagt alle flagliner, så der gik lidt tid inden det medbragte meget store Dannebrog kunne glide til tops på den lille flagstang over porten.

Maj 1945. Oprydning efter de tyske marinesoldater. På toppen ses Den tyske Marineradar og tyske barakbygninger. Russere, der arbejde for tyskerne med opsætning af telefonlinjer, havde været indkvarteret i flere af barakker.

Kongelundsfortet

Kongelundsfortet havde en lidt mærkelig skæbne. Da tyskerne 29. august 1943 beslaglagde de sidste danske kaserne, glemt man Kongelundsfortet. Det blev indtaget med forsinkelse.

Prins Knud, der havde kommandoen over fortet, måtte for anden gang (i 1940 var det Dragør Fort) aflevere et dansk kystfort til Værnemagten.

Han fik det tilbage i god behold i sommeren 1945.

Kongelundsfortet var blevet erobret af Den tyske Krigsmarine efter en kort kamp i august 1943. Tyskerne forlod fortet umiddelbart efter befrielsen og modstandskompagni B5 fra Sundby rykkede ind. Ved udgangen af juni 1945 havde Den Kgl. Marine fået genindkaldt mandskab og man var med Orlogskaptajn Prins Knud i spidsen klar til at overtage fortet.
Umiddelbart efter befrielsen samlede man de mange tyske fly på to pladser. De fleste fly, der havde stået på markerne i Store Magleby endte på overdyrlæge B. D. Corneliussens mark på Kirkevej over for Sophus Falcks Allé. Mange forsøgte at få fat i dele fra flyene. Efterfølgende blev flyene skilt ad og delene solgt. Grundejerne i området har senere berettet om fund af mindre metaldele, når de gravede i haverne.

Tyske fly

I Københavns Lufthavn havde Luftwaffe kampfly og flyskole. De mange nedstyrtninger på Amager vidner om, at piloterne langt fra fik den tid til uddannelse, der normalt var behov for. I majdagene 1945 var der ankommet ekstraordinært mange fly til Kastrup fra andre lokaliteter.

Øvrige begivenheder

Edmund Andreasen fra Sundby, der var stationeret i Villa Pax på Annasvej døde 28. maj 1945 på Engvej, hvor han holdt vagt ved bagindgangen til flygtningelejren. Han skulle afløses og afløseren kastede en pakke cigaretter til ham. Edmund slap sin maskinpistol for at gribe pakken. Han blev ramt af mange projektiler, da maskinpistolen ramte jorden.

Omkring den 23. juli 1945 var der også heftig aktivitet i Dragør. For første og sikkert sidste gang gennemførte man en ”Pengeombytning” for at få lidt styr på de ekstraordinært mange ”Sorte penge”, der havde været i omløb bl.a. på grund af rationeringer.

Alle skyndte sig at betale deres regninger og mange tjente en ekstra ”skilling” ved at hjælpe andre med at veksle overskydende kapital.

Transporterne til Sverige primært i oktoberdagene 1943 havde også sat sig spor. Det lokale Skattevæsen mente, at det var nødvendigt, at kigge nærmere på evt. indtægter ved sejladserne. Men mere om dette, når 75 året markeres til efteråret.

I Dragør Boldklub blev der opsat mindeplade for faldne medlemmer. På Dragør Kirkegård står der to mindesten med relation til 1940-45. I årene efter befrielsen blev modstandsbevægelsen og deres hjælpere takket på flere måder.

Juni 1945. Lotterne fra Store Magleby samlet umiddelbart før de på en lastvogn kørte til Københavns Rådhus, hvor de sammen med andre DKB’er blev takket for deres indsats af DKB’s protektor Kronprinsesse Ingrid. Thora Lund var leder af Danske Kvinders Beredskab i Store Magleby. Stedfortræder var Astrid Ulmer. Lotterne i Dragør og Store Magleby havde under Besættelsen bl.a. hjulpet, når sårede fra sænkede skibe blev bragt i land i Dragør.
Mindepladen, der blev opsat i Boldklubbens hus på Engvej, sidder i dag på Halvejen 5.

Tilbage til forside

Dragør Ejendomsservice