Kom og leg med, når Legeskibet besøger Dragør Havn

Legeskibet gæster Dragør i dagene 7.-15. maj, hvor det igen ligger til kajs i Dragør Havn. Hver dag vil der være aktiviteter på kajen, som sætter fokus på det store potentiale for kultur, leg og fællesskab, der findes i havnebyerne. Det sker i kraft af 6 daglige skoleforløb, forløb for SFOer og andre institutioner, legeaspirantuddannelse, kursus for kommunens lærere og pædagoger. Sidst, men ikke mindst, er der Leg på Kaj for alle interesserede hver eftermiddag og weekend.

København H S in article

Legeskibet stævner ud

Legeskibet stævner ud på sit 4. sommertogt og skyder sæsonen i gang på Dragør havn. I 2018 besøger Legeskibet 18 havnebyer i hele Danmark, og sætter i år særligt fokus på medborgerskab og ungeinddragelse i forbindelse med visionær udvikling i havnebyerne samt leg som katalysator for trivsel, fællesskab, kreativitet og gode læringsmiljøer i folkeskolen.

Ungeinddragelse & Playmakersejlads den 9. maj

Under Legeskibets besøg i Dragør afholdes kurset Design, Leg & Ungeinddragelse, der sætter fokus på ungeskabt kultur og fritid med unge fra Dragør Kommune samt en Playmakersejlads med gode folk fra Dragørs skole-., fritids- og foreningsliv. Tema for begge sejladser er: Nye fællesskaber og fremtidige aktiviteter på Kongelundsfortet.

Store Legedag på havnen den 11. maj

Store Legedag løber af stablen fredag den 11. maj kl. 10-16. Her vil der være følgende aktiviteter:

  • Presseevent og lancering af sommertogt 2018
  • Et sjovt legeprogram på og ved skibet – hele dagen
  • Legeskibets legematroser sætter gang i fællesleg
  • Fri leg på Legeskibets lege-installation, der er fyldt med fede aktiviteter
  • Workshop på udvalgte tidspunkt i parkour, dans og den gode kamp
  • Besøg også selve Legeskibet, Lilla Dan, og få et indblik i en ægte sømands hverdag.
  • Motorbådsklubben byder på øl/vand og pølser samt musik med ”De tre måske fire”
  • Roklubben stiller op med romaskiner
  • Ungdomsskolen viser deres nye motorbåd frem, giver sejlture i den, og kl. 15.00 bliver båden døbt af formand for Skoleudvalget Lisbeth Dam Larsen

Sted: Legeskibet ligger under besøget til kajs på Dragør Havn tæt ved Café Espersen. Er du interesseret i Playmakersejllads den 9. maj. Eller har du spørgsmål i øvrigt, så kontakt projektleder Louise Lidang Krøyer på e-mail: Louisel@dragoer.dk

Fakta om Legeskibet

Legeskibet er et samarbejde mellem Gerlev Legepark ved Gerlev Idrætshøjskole og Lauritzen Fonden, som har bevilget 16 mio. kr. til projektet.

Formålet er at udvikle den særlige danske bevægelses- og legekultur, og projektet følges tæt af Syddansk Universitet, der vil sikre en løbende vidensopsamling og dokumentation af effekt.

Knap 4,5 mio. danskere bor i nærheden af en havn og vil kunne få glæde af Legeskibet. Det vil lægge til i de enkelte havnebyer i en uge eller to ad gangen,
og uddannede ”legematroser” fra Gerlev Legepark vil skabe skræddersyede aktiviteter på kajen i samspil med havneområdets beboere og byens øvrige borgere.

Legeskibet vil sejle rundt til Danmarks havnebyer i sommerhalvåret og vil i vinterperioden vende tilbage til de forskellige byer for at evaluere effekten af sommerens besøg i samarbejde med de respektive kommuner og øvrige interessenter.

Jens Ditlev Lauritzen (formand for Lauritzen Fonden), Finn Berggren (forstander for Gerlev Idrætshøjskole) & Inge Grønvold (direktør for Lauritzen Fonden)

Baggrund

Legeskibet bygger på viden og erfaringer fra Gerlev Legepark, som i 2014 blev udnævnt til europæisk center for leg og legeudvikling af den globale idrætsorganisation TAFISA.
Gerlev Legepark ved Gerlev Idrætshøjskole og Lauritzen Fonden har indgået et femårigt samarbejde omkring Legeskibet med henblik på udvikling af den særlige danske bevægelses- og legekultur.

Samarbejdet er det største i Danmark mellem en idrætshøj-skole og en fond, idet Lauritzen Fonden har bevilget 16 mio. kr. til projektet. Mere end 4 mio. danskere bor i nærheden af en havn og vil umiddelbart kunne få glæde af Legeskibet, når det igennem sine store sommertogter besøger en lang række danske havnebyer.

Det konkrete projektmål for Legeskibet er tredelt:

  1. At illustrere det kolossale potentiale for fællesskabsstyr-kende og sundhedsfremmende aktiviteter i Danmarks blå byrum.
  2. Via konceptet maritim play-building at facilitere opstart eller videreudvikling af processer som leder direkte til realisering af dette potentiale i kraft af engagerede netværk på tværs af havnebyernes interessenter.
  3. At støtte og styrke de igangsatte processer på baggrund af højt kvalificeret fagligt input både fra Gerlev Idrætshøjskole og Legepark og CISC, SDU samt eksterne konsulenter.
Tilbage til forside

Nyhedsbrev_728_90