Rabarber

Sommerstemninger i Dragør. De små fine rabarber, der skyder op af jorden, er helt klart med til at skabe stemning. For mig er rabarber indbegrebet af sol og sommer og der er et hav af anvendelsesmuligheder.

Ved synet af et bundt rabarber er det første, jeg tænker på; gammeldags grydestegt kylling med persille, nye kartofler, skysovs, agurkesalat og selvfølgelig rabarberkompot. Uhmm… det er dansk sommer, når det er bedst.

Men du tænker måske; rabarbermarmelade på en nybagt bolle, cremet rabarbertrifli med sprøde makroner eller et glas rabarbersaft med friske mynteblade og isterninger?
Handler livet ikke om at skabe mindeværdige stunder? Hvad med at invitere familien eller veninderne på hyggelig eftermiddagskaffe med hjemmebag?

Vi bager ofte rabarbercrumble, som er en smuldrekage, der kræver ganske lidt forberedelse. Hjemmebag der er nemt, hvor alle kan være med. Kagen kan også serveres som dessert. Kast dig bare ud i det med god samvittighed, for kagen er nemlig både sukker- og glutenfri.

Tryk på billedet for at få opskriften på lækker rabarbercrumble med mandler og kokos.

Er du så heldig at have rabarber i haven? Eller kender du en, der gerne deler ud af sine? Ellers er det flere steder muligt at købe friske rabarber. I øvrigt bliver kagen ligeså god ved at bruge frosne rabarber – så det er også en mulighed.

Lige nu er rabarberne allerbedst (små og fine). Senere på sæsonen kan de blive ret grove og ikke helt så delikate som nu.

Vidste du, at væksten kan fremskyndes ved at sætte en stor urtepotte eller spand over voksestedet? Ved at sætte rabarberne i mørke, søger de efter lyset og vokser en hel del hurtigere.

Du er meget velkommen til at følge min facebookside, hvor jeg flere gange om ugen kommer med ideer og inspiration til sund mad med fokus på den gode smag.

Du ønskes en rigtig god uge med masser af kageglæde.

Mette Forman
Madblogger
www.dethandlermestommad.dk

 

Seneste artikler

Der blev kørt om sjællandsmesterskaberne på Københavns gokartbane på Kraftværksvej. Foto: TorbenStender.

Sjællandsmesterskaber i gokart

I den forgangne weekend summede Københavns gokartbane på Kraftværksvej af aktivitet, da gokartklubben LUG afholdt sjællandsmesterskaberne i gokart

Eleverne i 1.g får et velfortjent hvil indenfor til Ørestad Gymnasiums sprogdag.

Sprogdag fylder Byparken

Det var koldt, men angiveligt sjovt og lærerigt, da eleverne fra Ørestad Gymnasium havde utraditionel sprogundervisning i Byparken.

 

Fik du læst?

Badebro på plads

Søvangs helt eget sjak af frivillige brobisser var sidste weekend på hårdt arbejde med at sætte den imponernede 279,1 meter lange badebro.

Læs mere »