Natbus alle ugens dage til Søvang

Søvang får alligevel natbus alle ugens dage i den nye trafikbestilling gældende fra 2019. Det besluttede den samlede Kommunalbestyrelse på sit seneste møde den 26. april.

København H S in article

Natbussen til Søvang var lige ved at vælte i svinget da Venstre, på det seneste møde i Økonomiudvalget, ikke støttede en natbusbestilling alle ugens dage men alene i weekenden. Den beslutning er nu ændret med fuld opbakning til natbus alle ugens dage.

Med den nye beslutning om natbus tager man et forbehold med en prøveperiode hvor man nøje følger behovet. Ifølge Borgmester Eik Dahl Bidstrup (V) viste beregninger, at det var et forholdsvis beskedent beløb ekstra, for Kommunen, at opretholde natbussen alle ugens dage og derfor støttede man forslaget – med forbehold for, at man holder øje med behovet. Borgmesteren opfordrede samtidig Søvangs borgere til, at benytte chancen til nogle flere måneskinsture – vistnok med et smil på læben.

Peter Læssøe (T) stillede desuden forslag om, at man ligeledes skulle se på mulighederne med en ringbus. Ifølge Læssøe løser den nye busbestilling ikke borgernes behov for offentlig transport i tilstrækkelig grad og derfor stillede Liste T forslag om, at arbejde videre med en ringbus løsning. Forslaget nåede imidlertid kun til afstemning og faldt for flertallet.

Natbussen er imidlertid godkendt og sammen med den samlede bustrafikbestilling gældende fra 2019 sendt til Movia indenfor tidsfristen den 1. maj.

 

Tilbage til forside

Nyhedsbrev_728_90