Nyt fra Dragør Boldklub

Af Henrik Rosschou, Dragør Boldklub

Til alle jer der har savnet den lokale fodbold og spil på grønt græs, er ventetiden snart forbi. Selv om fodbold spilles stort set hele året nu om dage, så holdt DB 1, som spiller i Serie 1, en kort vinterpause, og kom igen på træningsbanen i begyndelsen af februar.

Som det er de fleste bekendt ”mistede” DB1 midtbanedynamoen Marco Balck der skiftede til Fremad Amager. Den ”transfer” giver mulighed for at spille nye spillere ind på holdet, som kan overtage Balck’s rolle på midten.

Marco Balck

I januar måned blev DB1 hædret fire gange, af web sited Ligabold.dk. Marco Balck blev valgt til årets spiller og årets talent i Serie 1. Mads Glæsner blev fremhævet som et stort målmandstalent, og Frederik Frost som topscorer.

Der indtil nu spillet to træningskampe:

Træningskamp B.1908 – DB den 24. februar
DB taber 1-0 i en jævnbyrdig match hvor begge hold holder højt tempo. Dragør får ikke rigtigt skabt de helt farlige muligheder, men til gengæld gør Danmarksserie holdet B1908 det heller ikke. God træningskamp når man tænker på det var mod et DS-hold, der har været i gang længe med opstarten og vi er knap tre uger inde vores opstart.

Træningskamp DB – Frem den 17. marts
Kampen blev spillet i ”Sibirisk kulde” med en østenvind på langs af banen. I første halvleg havde DB modvinden, og følte nok, det var som at spille op ad muren. Bolden kom hele tiden retur. Frem vinder første halvleg 2-0 på mål hvor vinden spillede en stor rolle ved 2-0 målet direkte på hjørnespark. DB fik vinden med i anden halvleg og fik spillet presset ned mod Frems mål. De afslutninger der kom i anden halvleg kunne med lidt held (uden vind) havde resulteret i mål. Kristoffer ”K” Enoch scorede DBs enlige mål. Momentvis gode takter i en svær træningskamp. Frem vandt 5-1.

DB 1. senior starter turneringen torsdag den 29. marts på udebane mod KFB på Kløvermarken kl. 13.30. Første hjemmekamp er 2. Påskedag den 2. april kl. 15.00. Derefter ude mod BK Hellas den 7. april kl. 13.00 og hjemme den 14. april kl. 13.00 mod BK Fix.

På DB 1. seniors vegne,
Henrik Rosschou
Dragør Boldklub

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »