Ugens Tip af Jean-Yves Puibaraud

Denne uges øl

Denne uges øl fra det Nord-sjællandske bryggeri Hornbeer og øllet er inspireret fra Tyskland, Kassel bakker, de såkaldte Weissbier, på dansk hvedeøl. Hvedeøl kan nogen gange være meget parfumeret men denne økologiske hvedeøl fra Hornbeer er i perfekt balance. Typisk duft af hvedeøl men tilpas frugtig så den vil passe perfekt til en påskefrokost. Jeg synes de er lykkedes godt med dette bryg og så skal det jo måske også lige nævnes at de jo ikke er hvem som helst hos Hornbeer. Er kåret som årets bryggeri i 2009,2010,2011 og 2013 – så de ved godt hvad de laver. Hornbeer har jeg fundet hos Kastrups i gågaden i Dragør. De har er rigtig godt udvalg af specialøl så de er bestemt et besøg værd og altid super søde og hjælpsomme.

Hornbeer Weissbier er vores lokale udgave af den berømte sydtyske Weissbier. Du bør på et eller tidspunkt lade din ferie gå til Sydtyskland. Efter vores mening, er Tyskland et overset rejsemål. Mange mennesker suser ned ad A7 for at kommer til Frankrig eller Italien. Men prøv lige at stoppe op inden. Når man lige har passeret Kassel møder man den flotteste natur. Bjerge og skove, og de sydtyske byer er rige på flot arkitektur. Og nå ja, så er der jo også lige ølkulturen. Det var jo hernede, at man blev rigtigt gode til at brygge øl – og her blandt andet hvede øl, eller weissbier som det hedder på de kanter.
For os er sommer og sol, plænen der skal slås, og stranden vi så gerne vil besøge lig med kold hvede øl. Nyd Hornbeer Weissbier kold lige fra køleskabet i store glas med højt skum. Det er den perfekte øl til lette sommerretter, ved grillen eller bare lige når du er lækkertørstig.

Overblik:
Vol: 4,8%
Ibu: 11,9
Ebc: 6,67
Nuancer:
Appelsinskal
Frugtig
Gær

Går godt til:
Tørstslukker
Hvide, ikke fede fisk
Kylling
Skaldyr

 

Rigtig god weekend og god fornøjelse med øllet

Jean-Yves Puibaraud

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »