Nils Schiønnemann kommer til Dragør

Af Dines Bogø

København H S in article

Som søn af tidligere havnefoged Eiler Schiønnemann gæster Nils Schiønnemann sin fødeby Dragør, og fortæller om sin far og sine oplevelser i byen gennem tiden.

Eiler W. Schiønnemann var Dragørs havnefoged i tyve år fra 1959 til 1979.

”Som jeg bedst husker min far. Med et svagt smil på læben og et roligt sind”, skriver Nils Schiønnemann om sin far.

Som ung deltog han i modstandsarbejdet fra 1943 til 1945 under dæknavnet ”Malta”. Sønnen Nils Schiønnemann har skrevet om besættelsestiden og faderes øvrige liv.

Nils Schiønnemann har bl.a. en hobby med at samle på gamle grammofoner og 78-grammofonplader. Han vil tage et udvalg med og afspille dem på originale gamle pladespillere.

Nils Schiønnemann med et udvalg af sine gamle pladespillere.

Et af vores medlemmer medbringer en privat optagelse fra 1935, hvor man hører en kendt lokal opfordre til at besøge Dragør.

Foredraget finder sted i Festsalen på Wiedergården tirsdag den 20. marts med start ca. kl. 19.30. Alle er velkommen til en festlig aften.

Dragør Lokalhistoriske Forening står for arrangementet, der finder sted umiddelbart efter den ordinære generalforsamling med start kl. 19.00

Tilbage til forside

Dragør Ejendomsservice