Kongen af Store Magleby – Jan Lek Larsen


På en kold men smuk mandag eftermiddag i Store Magleby, svajede Dannebrog højt til vejrs mod en skyfri blå himmel. Hundredvis af forventningsfulde tilskuere havde taget plads langs med Hovedgaden for på tætteste hold at bevidne slaget om Store Magleby.

Rytterne var veloplagte og beredte -klar til kamp mod den svajende tønde, ophængt midt på Hovedgaden.

En efter en bragede kølleslagene med stor kraft mod den forsvarsløse tønde. Længe skulle der ikke gå, før et enligt stykke træ sad tilbage for enden af tovet, og efter et enkelt luftigt forsøg rettede næste rytter, Jan Lek Larsen blikket mod målet og satte en fuldtræffer ind, så splinterne føj om ørerne på tilskuerne.

Den nye Konge af Store Magleby var fundet. Med klapsalver og tilråb kunne Jan Lek Larsen iføre sig det mægtige bevis på sejren og hesten lade en flot krans pynte halsen. Kransen og lykønskning til tøndekongen blev overgivet af ingen mindre end den hollandske Ambassadør i Danmark, Henk Swarttouw som traditionen tro overværer slaget i Store Magleby.

Kort efter hyldest på Hovedgaden fortsatte alle ryttere med følge til Amagermuseets gård hvor der blev sunget og skålet for Amagermuseet og den hollandske Ambassadør Henk Swarttouw. Tilstede med Ambassadøren var Formanden for Museum Amager, Carsten Dinesen Maass, Museumsleder Søren Mentz og 1. Viceborgmester Allan Holst

Tak til Amagermuseet for en vellykket dag og tillykke til Tøndekonge Jan Lek Larsen.

Journalist Pia Guilbert, DragørNyheder.dk, fik efter arrangementet en snak med den hollandske Ambassadør og den snak bringer vi i et separat indlæg.

Tilbage til forside

Nyhedsbrev_728_90